Byggeprocessen - individuelle træhuse

Hvordan kommer vi i gang med at bygge vores træhus i bjælker fra Christian Panbo ?

Hvilke spørgsmål skal overvejes når man vil bygge sit træhus?

  • Antal værelser, kontor, køkken, alrum, stue, brændeovn, badeværelser m.v.
  • Skal der være carport og redskabsrum separat elelr integreres med huset
  • Skal det være et 1-plans træhus eller skal tagetagen udnyttes
  • Hvordan skal træhuset placeres på grunden af hensyn til udsigt, eftermiddags- og aftensol m.v.
  • Har lokalplanen nogle særlige krav til husene, herunder må der bygges træhuse i udstykningen
  • Hvad er vores budget

Hent inspiration fra kataloget, men byg et individuelt træhus der passer til jeres behov

Husenes grundplaner er blot forslag og ideer. Vi har selvfølgelig mange flere husforslag end vi viser, faktisk er forslagene uendelige, fordi I selv kan bestemme stort set alt, herunder inddeling af rum samt placering af vinduer og døre.

Træhusenes størrelse og indretning udføres individuelt.
Vi har valgt almindelig fladt loft som standard, dog er der væsentlig højere til loftet end lovkravet på 230 cm.. Vi hører gerne om jeres ønsker til drømme-træhsuet i bjælker, om der skal være loft til kip, om der skal være hems, om der skal være sprosser i vinduer, glaspartier, valmtag, kviste, indgangsparti med meget mere.

Træhus som selvbyg

Træhuset fra Christian Panbo er særlig egnet til selvbyg og medbyg såfremt man har mulighed for det. Vi yder skriftlig og telefonisk vejledning samt kommer på byggepladsen i løbet af første dag.

Selvbygger af træhus i bjælker fra Christian Panbo
Ved selvbyg af træhuset i bjælker er der mange penge at spare eller tjene afhængig af hvordan man formulerer det. Vi har leveret rigtig mange træhus- byggesæt til selvbyggere, der sammen med et par hjælpere har opført bjælkehuset efter vores opbygningsvejledning, fotos og -tegninger.

Medbyg af træhuset i bjælker med håndværkere, hvor vi er behjælpelige med hjemtagning af tilbud på det arbejde, som bygherren ikke selv vil udføre.

Færdigbyg af træhuset i bjælker med håndværkere, hvor vi anbefaler at hyre en lokal byggestyrer som laver individuelle aftaler med de forskellige leverandører sammen med bygherre.

Forløb ved køb af et træhus

  1. Når vi er enige om træhusets grundplan og jeres ønsker til materialer og konstruktion, udregner vi et konkret tilbud med detaljeret materialebeskrivelse til jer.
  2. Vi hjemtager også tilbud fra vores samarbejdspartnere rundt i landet på montage af træhuset, helt eller delvis afhængig af jeres ønsker eller laver et budgetoverslag udfra erfaringstal.
  3. Når I er klar, kan tegningsarbejde og energiberegninger på træhuset til myndighederne begynde.
  4. Vi indgår en kontrakt med hinanden og cirka 7 uger før I ønsker den første leverance på byggepladsen, skal vi modtage 1. rate for igangsætning af produktionen til jeres individuelle hus. Vi beder om sikkerhed fra jer på de resterende rater, der forfalder dagen efter leverancerne er på byggepladsen.
  5. Vi stiller gerne en garanti for leveringssikkerhed, såfremt I ønsker det.
  6. Vi aftaler en konkret dato for 1. levering af byggesættet på jeres nye træhus og vi kommer på byggepladsen samme dag
  7. Vi følger byggeriet til I er færdige og besvarer evt spørgsmål undervejs – også hotline mobilnummer.

For os er intet hus for småt og intet hus er for stort. Vi har erfaringen og er på alle områder en solid partner, hvor I kan være trygge både før, under og efter byggeriet.

Byggetilladelse til jeres træhus

Tegninger til at søge om byggetilladelse til Jeres træhus i bjælker fra Christian Panbo

Når I har besluttet, hvordan jeres træhus i bjælker skal være, og når I har byggegrunden, er det tid til at få udarbejdet tegninger til byggetilladelse.

I kan vælge selv at sørge for alle tegninger til træhuset eller vi kan være behjælpelige med et tilbud på udførelsen.

For at opnå byggetilladelse til træhuset i bjælker skal myndighederne have følgende i 2 eksemplarer:

  • en situationsplan, der viser hvordan huset er placeret på grunden
  • en grundplan/indretningsplan/kloakplan
  • facadetegninger
  • snittegning med oplysning om materialer og konstruktion
  • evt. andre oplysninger afhængig af kommunen

 Dertil kommer energiberegninger på hvert enkelt træhusbyggeprojekt. Læs mere andet sted på hjemmesiderne.

Finansieringsmuligheder for vores træhus i bjælker?

Der er de samme lånemuligheder til et træhus i bjælker som for murstensbyggeri.

Det samme gælder forsikringer.